Hvordan vælger du det bedste varmetæppe til din hund?

oprettet d.

Hvordan vælger du det bedste varmetæppe til din hund?



Det kan være svært at gennemskue hvilket varmetæppe, du skal vælge. Svaret kommer også meget an på, hvad du skal bruge det til. Vi har samlet et lille overblik, over de tilgængelige produkter på markedet. 


Bemærk, at vi i vores shop forhandler et af de fremhævede hundevarmetæpper. 

 

Varmepuder

Små hunde og katte elsker varme, og her kan en varmepude være et must til hyggelige aftener. Varmepuder er også gode til at holde nyfødte kæledyr varme. De er også velegnede til ældre, ledsyge hunde, hvor de kan lindre ømme led og muskler. Ved særligt nervøse kæledyr siges det tilmed, at en varmepude kan have en beroligende effekt. 
 

Varmekilde: Mikroovn

Varmepuder fra f.eks. SnuggleSafe (129,90 DKK) og Aumüller (159,90 DKK) opvarmes let og hurtigt i mikroovn og har en ”diameter” på 20 og 50 cm.
 
 


Puderne kan bl.a. købes hos Zooplus.dk, hvor priserne dags dato er indhentet.   

 

Læs mere om SnuggleSafe varmepude
Læs mere om Aumüller varmepude

 

Varmekilde: stikkontakt

Andre varmepuder opvarmes vha. ledning til stikkontakt. Disse er ofte mere flade og selve varmedelen kan fjernes fra det medfølgende betræk, så du kan lægge det under dyrets yndlingstæppe, hvis du ønsker det. Vær opmærksom på, at du er begrænset mht. placering af denne type varmepude, da stikket skal kunne nå en stikkontakt, hvis du ikke vil ud i at skulle benytte diverse forlængerledningsløsninger. Puder, som disse må kun benyttes indendørs. 
 
 
Et eksempel på sådan en varmepude er Comfy (129,90 DKK) , som bl.a. kan købes hos Zooplus.dk 

Læs mere om varmepuden fra Comfy.  

 

Varmetæpper: 

Har du en lidt større hund, som du vil forkæle med varme, kan du investere i et varmetæppe. Hvilken type, som du skal vælge, afhænger af hvilken type hund, der er tale om, samt hvor tæppet skal benyttes og hvor meget, som du ønsker at spendere på din bedste ven. 
 

Den billige, udmærkede løsning:

Uden at skulle have de store spendérbukser på, kan du pt. for 129-269 kr. – afhængig af ønsket størrelse – f.eks. erhverve dig et varmetæppe i imiteret lammeskind hos thedoghouse.dk.
 
 
Tæppet fungerer som et lammeskind ved at absorbere din hunds kropsvarme og sende den tilbage. Denne løsning bruger altså din egen hund som varmekilde og er dermed ikke opvarmet i sig selv. Tæppet kan håndvaskes og benyttes hvor som helst på tørre overflader – hjemme og i bilen. 

Læs mere om tæppet.


Varmetæppet til bilen:

Alekri’s PETPAD er tænkt som varmetæppe til bilen, så din hund bedre kan holde varmen, når den lægges i bagagerummet f.eks. under pauser i jagten. Varmetæppet tilsluttes direkte til bilen med en isoleret ledning og en 12V adapter. Det er også muligt at få tæppet med et batteri, som kan benyttes i stedet for adapteren. Fuldt opladet kan batteriet holde tæppet varmt i op til 4 timer, så kan tæppet benyttes alle steder, hvor du tænker at temperaturen bliver så lav, at din hund vil have brug for lidt ekstra varme. Tæppet måler 30×40 cm og koster fra 925 kr. 

 

 

Læs mere om Alekri's PEDPAD.

 

Det transportable varmetæppe, som kan benyttes overalt: 

 

 

OUTCHAIR Dogwarmer er tænkt som et varmetæppe, som kan tages med på farten og benyttes hvor som helst. Selv udenfor, når vejret koldt. Bunden af varmetæppet er vandtæt, og dermed modstandsdygtig overfor enhver form for fugt. Tæppet vejer meget lidt og er nemt at rulle sammen og fastgøre til taske, rygsæk eller din hunds egen sele. 


Hundetæppet opvarmes ved hjælp af infrarød teknologi, som får energi fra det medfølgende batteri, en såkaldt powerbank, som fuldt opladt kan holde tæppet varmt i op til 6 timer. Du kan sagtens benytte strøm fra andre powerbanks til at opvarme tæppet, ligesom du kan benytte det medfølgende batteri til f.eks. at oplade din mobiltelefon.

 
I den ene kant af varmetæppet, finder du en isoleret pose, som indeholder det kraftfulde batteri og styrekontakten. Her er de beskyttet fra fugt og din hund vil ikke være i stand til at gnave i disse dele. Via styrekontakten vælges der mellem 3 varmeindstillinger afhængig af behov: 30, 40 og 50 grader. 


Varmetæppet fra tyske OUTCHAIR er optimalt til den aktive hundefamilie, men også et uundværligt redskab til jagthunden i årets kolde måneder. Tæppet kan både benyttes til at undgå nedkøling under pauser i jagten, men også mens din bedste jagtkammerat venter i bilen, mens du varmer dig i jagthytten. Dogwarmeren kan selvfølgelig også med fordel benyttes til ældre hunde, som har sværere ved at holde varmen, og til at dulme eventuelle smerter fra gigt og ledproblemer. 


Tæppet måler 70x85 cm i str. small og koster fra 999 kr. 

 

Se mere og køb tæppet her.
  

 

 

Bemærk, at vi i vores shop forhandler varmetæppet fra OUTCHAIR. Resten af de fremhævede hundetæpper og webshops er på ingen måde sponsorerede, og blot brugt som eksempler på de typer af varmepuder og tæpper, som man ud fra vores viden om hundevarmetæppemarkedet kan købe online. Kender du til andre gode løsninger, så lad os det vide i kommentarerne.
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar